Beskrivelse af Nykøbing på Sjælland anno 1832


Dette kort skulle være fra omkring år 1800, men byen havde nok ikke ændret sig meget inden Dr. Larsen, så den med egne øjne og skrev om den.

De 3 stræder nederst på kortet er fra venstre de nuværende Grønnehavestræde, Havnegade og Strandstræde. Bemærk at det nuværende Svanestræde ikke ligger umiddelbart over for Havnegade, men ellers kan såvel Kirkestærde, Kildestæde og Skolestræde genkendes. Ligeledes Rørvigvej og Klintevej.

Nord for Lindealle forekommer en vej- eller stiføring, der ikke er genkendelig her i det 21. århundrede, ligesom der i Algades vestlige ende synes at være en forgrening, hvoraf den nordligste må være Vesterbro. Grundsvigsvej var der ikke, men en sti markerer, hvor den senere blev etableret og denne sti førte bag om Algade til Svanestræde, altså sådan nogenlunde, hvor Svanetorvet ligger. Før Svanetorvet blev etableret, var der en smal vej, der hed Bagstræde.

Dr. J. H. Larsen skrev 

Om stadens beliggende:

Smuk Beliggenhed ved Skov, Strand og veldyrkede Marker ved en Bugt af Isefjorden paa Ryggen og Heldingen af en lav Bakkeryg.

Om stadens gader og stræder:

Kjøbstæden har en lang, noget bugtet i Øst og Vest henløbende Hovedgade, Adelgade, ( et Navn fælleds for alle Kjøbstæders Hovedgade, fordi Adelen før 1660 jævnlig boede i nærmeste Kjøbstæd og naturligviis derved gjorde Gaden til den anseeligste Gade); en Bigade, Nørrefjerdingen kaldet i Syd og Nord, der fører til Rørvig og Toldstedet, adskillige andre for størstedelen ubeboede Stræder og Gyder, saasom Grønnehaugstrædet til Grønnehauge Skov, Vallentinsstrædet til Rheden, Strandstrædet eller Byens ældre Udskibningsvei, endnu i Brug for omtrent 100 Aar siden; Kirkestræderne, der forbinde Byen med Nørrefjerdingen, hvori Kirken ligger, og nogle andre aldeles ubetydelige Stræder, hvori kun faae eller ikkun smaae og ringe Huse forefindes.

Byen er ellers i den vestlige nærkomne Deel deraf og i den største Deel af Adelgaden ved de i Bygyndelsen af dette Aarhundrede ofte indtrufne Ildsvaader bleven ret smukt opbygt for det meste med Grundmur 1 og 2 Etager.

I Byen og paa Byens Grund, samt paa Lyngen 155 Gaarde og Huse, 900-1000 Indvaanere (1740 = 87 Huse og Gaarde, 90 Famileier og 350 Indvaanere – 1769 c. 500 Indvaanere – 1787 532; 1801 = 600 Indvaanere) 7 Embedsmænd, 7 Kjøbmænd, Districts og practiserende Læge, Apotek, der tillige er Gjestgiversted, Poststation, Vognmandslaug, omtrent 40 Prosessionister, ligesaa mange, som drive borgerlig Næring, i alt omtrent 200 Familier, en demoleret og til Jægerspris henflyttet anseelig hollandsk Mølle med Magasiner, en stor Hollandsk Mølle Nord for Byen, en 3die Lillemølle omblæst 1793, en Dito er for længst afbrændt, 2 Hestemøller, 2 Vandstæder, 2 offentlige Brønde og god Broelægning i de mest brugte Gader. Der fødes aarlig omtrent ægte 28, uægte 2, ægtevies 8 Par, døer 20.

Om havnen eller mangel på samme:

En for Sydøst Vinde vel aaben, men med en god Ankergrund paa 2-4 Favnes Dybde forsynet Rhed.

Ingen Havn ikke engang en Skibsbroe, men mærkelige Levninger af en Gangbroe, hvorunder endnu for 40 à 50 Aar siden fandtes Laevninger af Pælværk og Rammer af Eeg, der vise, at der engang har været en inddæmmet Broe, hvortil i det mindste Baade have kunnet lægge an. 

Af den øverste Rad Steen op imod Byen seer man at Havet pgsaa haer fra trukket sig langt tilbage, thi de ligge nu på aldeles tørt Land, der ikken ved overordtlig Højvande overskylles og henvise paa en Indgang til Byen, som der nu ej engang findes Sport af.

Om kirken og omgivelserne:

Temmelig anseelig Kirke; indvendig lav og mørk, én Rad Piller, 3 Rader Stole, umalede; Orgelværk, Slaguhr, Prædekestol, fra 1636, anseeligt skjøndt simpelt Alter og Altertavle, nogle faae og simple Epitapher fra 1618 og 1659, nogle lukte Stole paa Kirkegulvet i sædvanlig smagløse Form; Tilbygning paa søndre side (Kapellet) med 2 Frontaspidser, nogle Begravelser i Kirkegulvet men uden Mærkelighed, anseeligt skjøndt ikke højt Taarn med 3 Klokker, forhen 4; de 2de fra 1629 og 1680, den 3die med ulæst Munkeskrift, temmelig indskrænket Kirkegaard, men som i Nødstilfælde kan udvides med Syd ved derunder at indtage Holtet, en Plads uden for, der for 50-100 Aaar siden var begroet med Bøgeskov. Nogle smukke Monumenter, men som for en Deel trænge til Eftersyn og en Deel Liigstene.

Om skolen:

Paa Kirkegaaarden den gamle Latinskole, (Munkebygning) der 1740 blev forvandlet til en dansk Skole og da fik Tilbygning, der nu er Byens egentlige Skole; 1825 endnu mereudvidet og forbedret. I Munkebygningen boer Chordegnen, hvis Kone har et Pigeinstitut, i begge indb. Und. Enelærer 150 skolepligtige Børn.

Om rådhuset:

Nyt og Velbygget Raadhus, 2 Etager, afsides nede i Byen, med Archivet, Arrester; deri nu intet Docc. eller Dip. ældre end 1660, der indeholder Breve fra Amtmandskabet. 

Et gammelt kort over Nÿkiöbing i Odsherridt

og tilmed på latin: Nicopia

Her ældre kort over Nykøbing i Odsherridt, desværre kendes alderen ikke. Bemærk  det ses fra nord og med Nykøbing Bugt øverst på kortet. De 3 stræder der udgår fra Algade mod Nykøbing Bugt er fra venstre de nuværende Strandstræde, Havnegade og Grønnehavestræde.

Linieføringen af Kirkestræde og Svanestræde er genkendelig, ligeledes Nørregade, Kildesstræde og Skolestræde, dog forekommer linieføringen lidt afvigende i forhold til det vi kender nu, men måske har den været sådan, måske er kortet lidt fortegnet.

Linieføringen af vejene vest for kirken er noget agvigende fra kortet øverst på siden, idet ser ud som om Klintevej og går over i Grundtvigsvej.

Her et sognekort fra 1839

Her et kort fra 1839, der viser matriklerne rundt om byen. Alt inden for den røde streg er bygrunde og det var byens størrelse. Bemærk vejen nederst lidt til højre det er Havnegade og der hvor tallene 33 og 32 står svarer til de nuværende husnumre Havnegade 11 og 13, altså et godt stykke uden for byen. I øverste højre hjørne ses slutningen af Lindealle og vejen til Lergraven (Østerlyngvej)


Hvem var Dr. J. H. Larsen ?

Jens Henrik Larsen (1773-1852) var en NV-sjællandsk præst med stor interesse for natur- og kultur­geografi, der inden sit teologistudium havde forsøgt sig med medicin og naturvidenskab.

I perioden 1801-1821 var han præst i Århus, Slangerup og på Lolland, hvorpå han frem til 1849 fungerede som sognepræst i Holbæk - hvorefter han måtte gå af pga. dårligt hørelse.

J.H. Larsen hørte til tidens lærde præster af den rationalistiske skole. Han opnåede doktorgrader i filosofi og teologi, foruden en professortitel, ligesom han var en meget aktiv forfatter af videnskabelige artikler på vidt forskellige fagområder. Af disse påkalder hans topografiske værker sig størst interesse.

Her er du:
Gamle dage -
Beskrivelse af Nykøbing på Sjælland anno 1832
Tittelbladet på en bog om Ods- og Skippings-Herrederne

Bogen er skrevet af J.D.Larsen og udgivet i 1832.


Her ses den første side med omtale af Nyekjøbings Pastorat, der indbefatter Nyekjøbings Kjøbstad og Rørvig Sogn

Der er ingen billeder i bogen, men til venstre er indsat nogle gamle kort, der viser Nykøbing på den tid Larsen beskriver

Som det ses er bogen med gotiske bogstaver, men vi har valgt kun at gengive lidt om selv byen som Dr. Larsen skrev det, men med latinske bogstaver

Af gade og stræde nævner Dr. Larsen:
Adelgade
Nørrefjerdingen Grønnehaugestræde Vallentinsstræde Strandstræde Kirkestræderne
samt andre aldeles ubetydelige stræder

Nørrefjerdingen svarer til den nuværende Nørregade og et lille stykke af Klintevej og den øverste del af Kildestræde.

Vallentinsstræde svarer til den nuværende øverste del af Havnegade (omtrent til Jernbanevej)

Kirkestræderne svarer til Kirkestræde, Kildestræde og Skolestræde

I folketællingen 1834 findes også navnene
Holtens Plads 
Bagstræde

I folketællingen 1787 forekommer også navnet Bremmerbroen, der svarer til Svanestræde, men det var nok et stræde eller gyde, som Dr. Larsen regnede til de aldeles ubetydelige og ubeboede

Som et lille koriosum kan nævnes, at folketællingen i 1787 omtaler både Kongensgade og Lille Kongensgade. Disse navne er faldet væk allerede ved folketælling i 1801 og det er lidt svært at stedfæste disse gadenavne, men meget taler for at der er tale om Kirkestræderne og måske Nørrefjerdingen

Dr. Larsen skriver om et nyt og velbygget Rådhus i 2 etager afsides nede i byen.

På kortet her til venstre er byens rådhus beliggende på Algades nordlige side mellem Svanestræde og Kirkestræde, dog nærmest Svanestræde (den 3. bygning fra Svanestræde mod Kirkestræde)

Så kortet her til venstre må være af ældre dato end ca 1830.

Vi har set lidt nærmere på folketælling i 1834, altså nogle få år efter at Dr. Larsen så på byen og her fandt vi så at der var:

148 gårde og huse
heraf
117 indenfor byskellet
31 udenfor byen

943 personer
heraf
779 indenfor byskellet
164 udenfor byen

Aldersfordeling:
interval - antal
01-10.......225
11-20.......189
21-30.......182
31-40.......110
41-50.......101
51-60.........86
61-70.........35
71-80.........11
81-90...........2
91-100.........2

27 personer var under fattigvæsenet

279 var gift
236 var ugift
65 var enker/enkemænd
4 var separeret
359 var under 18 år

Med  folketællingen fra 1834 som kilde har vi udarbejdet en liste over personer, der var bosat i Nykøbing Sogn 1. februar 1834.

Hvis ellers J.H.Larsen har bevæget sig lidt rundt i Nykøbing, da han indsamlede sit materiale, må han have mødt og hilst på nogle af de personer, der står på listen.

Listen 1834.



- Sidens top - Forsiden